23948sdkhjf

Danish Crown klar med ny fabrikschef i Sæby

Hans hidtidige job overtages af Ticans fabrikschef i Thisted
37-årige Jesper Sørensen, der hidtil har været leder af afdelingen for arbejdsstudier, bliver nu fabrikschef for Danish Crowns slagteri i Sæby. Han overtager jobbet fra Leif Brøndum Nielsen, der går på pension, oplyser Danish Crown.

Den nye fabrikschef har siden 2009 været leder af Danish Crowns afdeling for arbejdsstudier, hvor han har haft ansvaret for godt 20 medarbejdere.

- Valget er faldet på Jesper, fordi han både har en stærk faglig baggrund som slagter, han har ledelseserfaring, og så har han gennem en årrække haft et tæt samarbejde med de faglige organisationer, fortæller Per Laursen, der er VP Production i Danish Crown Pork.

Jesper Sørensen kom i lære som slagter i 1997 og har været i Danish Crown lige siden. Han er udlært på slagteriet i Nørresundby, og efter i alt otte år på slagterierne i Nørresundby, Bjerringbro og Sæby blev han i 2005 ansat som arbejdsstudietekniker.

- Jeg ser det som en fantastisk mulighed at blive fabrikschef i Sæby, og jeg glæder mig til at bygge videre på alt det, Leif har stået for i sin tid som fabrikschef. Slagteriet i Sæby har i mine øjne en meget stærk kultur, og der er et nærmest urokkeligt sammenhold. Jeg var selv utroligt glad for at arbejde på slagteriet i sin tid, og derfor har Sæby altid haft en særlig plads i mit hjerte, siger Jesper Sørensen.

Jesper Sørensens job overtages af Tom Nielsen, der kommer fra et job som fabrikschef hos Tican/Tönnies i Thisted.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062