23948sdkhjf

It optimerer Ticans produktionsplanlægning

Et nyt planlægnings- og tidsregistreringssystem på Ticans slagteri i Thisted skal gøre det muligt at styre produktionen ned i mindste detalje.
Planlægningsystemet skal bruges til at optimere planlægningsprocessen. Bl.a. ved at samkøre produktionsberegning og produktionsplanlægning.

- Automatisering af planlægningsprocessen er en vigtig konkurrenceparameter for os. Kød er mange steder et prisfølsomt produkt, og løn og tid udgør så stor en del af de faste omkostninger, at vi hele tiden skal optimere på netop disse områder. Vi skal for eksempel kende forbruget af timer på hvert eneste arbejdsområde og forbruget af timer kontra enheder, så vi ved, hvad den samlede proces koster i forhold til prissætningen, siger Ticans produktionsdirektør, Torben Kock, til Nordjyske.dk.

Det er Mark Information, som skal levere planlægningssystemet.

Kan overføres til hele koncernen
Systemet tages i første omgang i brug ved den danske ferskkødsdivisionen i Thisted, Fjerritslev og Ansager. På sigt er planen også at tage planlægningssystemet i brug på Ticans fabrikker i Polen og England.

Tican forventer, at de med systemet kan optimere planlægningsprocessen og styrke omkostningsstyring og dermed forbedre deres konkurrenceposition.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.5