23948sdkhjf

Ny madpyramide flytter rundt på maden

Den 35 år gamle madpyramide får et løft og findes nu i en opdateret udgave, hvor der er gennemført flere ændringer.
96 % af danskerne kender madpyramiden, som i 35 år har smykket væggene i klasseværelser og venteværelser.

Nu lancerer FDP en opdateret udgave, som er udviklet i samarbejde med bl.a. DTU, Fødevareinstituttet, Fødevareøkonomisk Institut, LIFE, Københavns Universitet og Nationalt Videncenter for Fødevarer og Sundhed.

’Mest fra bunden og mindst fra toppen’ er stadig reglen, men eller er der flyttet en del rundt i maden. Særligt frugt og grønt får en mere fremtrædende placering.

Adskiller frugt og grønt
Ændringerne betyder, at der nu udelukkende er fuldkornsprodukter i madpyramiden. Samtidig er ris og pasta er flyttet fra bunden og op i midten, hvorfor de nu er adskilt fra kartofler, rugbrød og havregryn i bunden.

Grønt prioriteres nu over frugt og er ligeledes rykket fra midten til bunden.

- Mange af os tror, at hvis vi spiser seks stykker frugt om dagen, så er vores grøntbehov dækket. Men sådan er det ikke, for vi skal spise mindst 300 gram grøntsager hver dag og helst flest af de grove. Derfor er den vigtigste ændring i madpyramiden, at grøntsagerne er flyttet ned i bunden, der hvor vi skal spise mest fra, siger Joan Preisler, FDB’s specialkonsulent i sundhed.

Tager internettet i brug
Madpyramidens formål er at fremme folkesundheden og inspirere danskerne til at spise sundt. Derfor har FDB også udviklet en hjemmeside med et enkelt og inspirerende råvareleksikon med mere end 300 råvarer samt opskrifter og information om madpyramidens historie.

De kommende måneder fordeles den nye madpyramide til klasseværelser og venteværelser landet over, ligesom den vil være at finde i Coops butikker.
Læs mere om: FDB
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.103