23948sdkhjf

Robotter hjælper bryggeri mod nul ulykker

Avanceret teknologi håndterer emballage til fadøl og har helt fjernet personale fra risikofyldt arbejdsstation.

I efteråret 2017 fik Carlsberg-bryggeriet i Fredericia to ekstra arme til produktionen: to såkaldte UR-robotter, der i dag varetager håndtering af op til 500 emballagekartoner i timen på en linje, der pakker flasker og dåser med de verdenskendte øl.

Oprindeligt var den nye linje designet uden robotterne, og det betød, at der stod en mand og tog emballagekartoner fra en palle og placerede i et magasin.

– Den høje automatiseringsgrad betyder, at menneskelig involvering på linjen er på et absolut minimum. Dermed håber vi, at vi kommer et skridt nærmere helt at undgå ulykker, som er et centralt element i Carlsbergs bæredygtighedsprogram. Vi vil gerne passe på medarbejderne og de nye UR-robotter fjerne de gentagne, hårde og ensidige løfteopgaver, fortæller Senior Project Manager hos Carlsberg Fredericia, Thomas Kern Ruby.

FAKTA
Siden januar 2009 har størstedelen af Carlsbergs øl- og læskedrik-produktion til det danske marked været samlet på bryggeriet i Fredericia,

Bryggeriet er i dag et af områdets største arbejdspladser med godt 800 antal ansatte og en årlig produktion, der i 2017 nåede hele 6,5 million hektoliter.

Robotterne klarer resten
I dag er det således to UR-robotarme, der klargør emballagekartonerne til pakning med fadølsprodukterne på den højautomatiserede linje i Carlsberg-produktionen.

Først griber en robotarm om en stak med 10 kartoner, som er bundet sammen med en strop, og fører stakken op til den anden robotarm. Denne skærer stroppen op og fører den ned i en affaldssæk.

Herefter tager den første robotarm over igen og placerer stakken  i et tomt magasin, som kører videre ind i en kasserejser, hvorefter kartonerne bliver fyldt.

Det betyder, at medarbejderens eneste opgave i dag er at køre en palle med papkasser hen til linjen. Så klarer robotterne resten.

Fokus på arbejdsmiljø
For Carlsberg-bryggeriet var investeringen i de to UR-robotter ikke et spørgsmål om at øge produktionskapaciteten, men derimod et ønske om at bruge medarbejderressourcerne mere hensigtsmæssigt og aflaste medarbejderne for ensidige arbejdsopgaver.  

– Investeringen i de to UR-robotter har ikke været et spørgsmål om at øge produktionskapaciteten, men om at aflaste medarbejderne og forbedre deres arbejdsmiljø. Vi har en ambition om nul ulykker i Carlsbergs bæredygtighedsprogram, og her hjælper robotterne. Først og fremmest ved at automatisere en ensformig arbejdsgang, arbejdsgang som ud over en uhensigtsmæssig arbejdsstilling også indebar håndtering af en kniv og dermed en risiko for at skære sig, lyder det fra Thomas Kern Ruby.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11