23948sdkhjf

Smørmejeri er sat til salg

Tidligere ansatte har fået andre Arla-jobs
Det gamle smørmejeri i Rødkærsbro er sat til salg. Det kan købes for 3,5 millioner kroner, efter at de cirka 1.500 kvadratmeter har stået tomme siden maj.

Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Mejeriet, der producerede vallesmør, har siden 2003 hørt under Arlas Holstebro Mejeri, hvor mejerichef Klaus Jeppesen til folkebladet peger på, at vallesmørproduktionen i bygningerne ikke længere var rentabel:

- Produktionsmængden var ikke ret stor, og vi havde kun tre mand gående på mejeriet. Det er for dyrt at vedligeholde og ikke effektivt nok i forhold til alle de maskiner, der skal holdes kørende, så derfor kører vi nu i stedet vallefløde fra Rødkærsbro til Holstebro i store tankbiler, fortæller han.

Arla driver også det store ostemejeri i Rødkærsbro, og dér har to af de tre ansatte fra det lukkede minimejeri fået nyt job, mens den sidste nu arbejder på smørmejeriet i Holstebro, skriver Viborg Stifts Folkeblad.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065