23948sdkhjf

Millioner i æg

Danægs overskud var igen i 2010 et tocifret millionbeløb.
Koncernen kom ud af 2010 med en nettoomsætning på 963 mio. kr., tæt på de 966 mio. kr. nettoomsætningen var året før.

Resultat af den primære drift faldt fra 30,6 mio. kr. i 2009 til 19 mio. kr. i 2010.

I 2010 var årets resultat 12,1 mio. kr., mod 13,2 mio. kr. det foregående år.

- Koncernens resultat lever ikke op til budgetforventningerne, men er acceptabelt set i lyset af de meget svingende råvarepriser på det internationale marked samt den ugunstige valutakursudvikling, lyder det i årsrapporten.

I 2010 har Danæg foretaget effektiviseringsinvesteringer i pakkerierne og produktvirksomhederne, bl.a. i form af en ny kedel med varmegenindvinding og et isvandsanlæg i DANÆG Productions

Skal være rustet til fremtidig ekspansion
På baggrund af den fortsatte krise samt overskuddet af øg på hjemmemarkedet forventer Danæg i 2011 et resultat på niveau med det i 2010.

Koncernen har stadig en klar målsætning om at konsolidere sig yderligere, så virksomheden er godt rustet til yderligere ekspansion.

Danæg har produktionsfaciliteter i Danmark og Norge, og størstedelen af koncernens omsætning stammer fra Norden. I ledelsesberetningen fremgår det, at resten af det europæiske marked rummer gode muligheder, hvorfor det øvrige europæiske marked bearbejdes løbende med henblik på at skabe direkte eksport samt etablere samarbejde med lokale distributører.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078