Vildledende markedsføring giver Malaco påtale
Slikfirmaet Malaco får en påtale for vildledende markedsføring. Firmaet kan ikke dokumentere påstanden om et 30 % lavere sukkerindhold på trods af at have reklameret med det siden 2007.
Med en afgørelse fra Fødevarestyrelsen har sagen nu fundet en afgørelse:
- Vi har vurderet, at overtrædelsen ikke var mere alvorlig, end det var tilstrækkeligt at give dem en indskærpelse, siger chef for Fødevareafdeling Ringsted i Fødevarestyrelsen, Henning Knudsen, til Politiken.
Emballage ændret
Malaco mener ikke, at man har vildledt forbrugerne. Dog har firmaet taget domme til efterretning, og siden starten af 2011 er udsagnet om sukkerindholdet fjernet fra emballagen.
Aktive Forbrugere er ikke tilfredse med afgørelsen, som de mener burde have omfattet en bøde:
- Det sender et signal om, at det kan betale sig at vildlede forbrugerne. Sanktioner er ikkeeksisterende, når man har haft tre år til at markedsføre sit produkt, siger Klaus Melvin Jensen fra Aktive Forbrugere.