23948sdkhjf

Skare vil udvide sin kødfabrik

Ønsker at blive i Christiansfeld
Efter længere tids overvejelser om, hvorvidt fabrikken eventuelt skulle flyttes for at få mere plads, ser det nu ud til, at pølse- og charcuteriproducenten Skare Food bliver i sønderjyske Christiansfeld. I hvert fald har virksomheden bedt Kolding Kommune om at få mulighed for at udvide med 1.200 kvadratmeter ved den nuværende fabrik.

Det skriver JydskeVestkysten.

Den ekstra plads skal bruges til pakkeri og kølerum til brug for produktion af skiveskårne og pakkede kødprodukter.

Sagen er dog ikke helt ukompliceret.

- Vi har jo at gøre med en virksomhed, som ligger med boliger rundt omkring, og vi vil gerne beholde Skare Food og arbejdspladserne i Christiansfeld, men det skal også være et attraktivt boligområde, så alle har det godt, siger formanden for plan-, miljø- og boligudvalget, Birgitte Kragh (V), til avisen.

I første omgang er kommunens embedsværk derfor blevet bedt om at afklare en række udfordringer vedrørende blandt andet støj og trafik.

Skare Food har cirka 120 medarbejdere, som årligt tilbereder cirka 3.500 tons pølse- og charcuterivarer. Det gav i det seneste regnskabsår et overskud på cirka otte millioner kroner.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078