Orskov Foods vælter sig i æbler
Bytter sig til æbler fra private for sidste gang i dag
Det skriver TV2 Fyn på sin hjemmeside.
Haveejerne kan aflevere alle slags æbler. Til gengæld giver Orskov Foods en liter æblemost for hver 10 kilo æbler.
Mosteriet har siden 10. september modtaget over 1.000 ton æbler - sidste år blev det til cirka 300 ton.
Årets mængder er så store, at Orskov Foods har sat i dag, fredag, som sidste frist for indlevering. Ifølge fabrikschef Jesper Nordall Madsen kan det endda være, at man ikke kan modtage alle de æbler, der ankommer, for lagertankene er allerede nu stort set fyldt, nævner tv-stationen.