23948sdkhjf

Ældgammel chokoladefabrik vokser og vokser - og flytter

Slut med at sende ansatte ud i byen for at producere
Den østjyske chokolade-producent Kathrine Andersen Chokolade, der har 120 år på bagen, flytter snart fra de nuværende lokaler i landsbyen Vitten til nye, moderne lokaler i Søften lidt længere mod syd.

Det skriver Randers Amtsavis.

Flytningen giver virksomheden næsten tre gange så meget plads - arealet går fra 550 til 1.400 kvadratmeter.

- Vi har stået ved en skillevej i de seneste tre år. I dag har vi en del af vores lagerkapacitet hos Frode Laursen længere nede af vejen, og det sidste års tid, hvor vi er gået ind på et nyt forretningsområde med bagning af cookies, har vi lejet os ind andre steder og sendt medarbejdere derhen, når der skal bages. Nu får vi mulighed for at samle hele forretningen ét sted, siger direktør og ejer Jakob Skovsgaard til avisen.

Han har ejet Kathrine Andersen Chokolade siden 2007 og har i den periode set antallet af medarbejdere gå fra 2 til nu 17. Men dér stopper det ikke, er indehaveren overbevist om.

Han fortæller til Randers Amtsavis, at virksomheden er vokset organisk med omkring en million kroner i omsætning og en ny medarbejder hvert år, men at målet nu er hurtigt at blive langt større : "Vi skal være dobbelt så store både på omsætning og antal medarbejdere om tre år".

Flytningen sker efter planen efter påske næste år, når lavsæsonen er gået ind.

I det seneste regnskab fra juni 2018 havde Kathrine Andersen Chokolade et overskud på 325.000 kroner. Året før var det på 1,3 millioner kroner.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093