23948sdkhjf

Det sker: Fødevareerhverv samles til fælles udstilling og konkurrence

Landbrug & Fødevarer samler d. 8.-9. november alle dele af fødevareerhvervene, når Danish Food Contest for første gang afholdes.
Ambitionerne er i top, når Danish Food Contest for første gang løber af staben.

Bag Danish Food Contest står Landbrug & Fødevarer, som med projektet vil samle mange af de kvalitetsfødevarer, som produceres i Danmark. Udstillingen bygger videre på den traditionsrige Landsmejeriudstilling. Den fælles betegnelse er da også Danish Food Contest / m. Landsmejeriudstilling. På sigt er målet, at arrangementet bliver det store samlende arrangement i fødevare-sektoren.

- Omdrejningspunktet i udstillingen er den faglige stolthed og en hyldest til fødevarer af høj hånd-værksmæssig kvalitet. Sådan har det været ved Landsmejeriudstillingen, og det koncept breder vi nu ud til forhåbentlig en masse nye produkter, fortæller Sven Ålborg fra Landbrug & Fødevarer, som er en af projektlederne på arrangementet.

Flere brancher er med på vognen
Foreløbig koncentrerer arrangørerne i Landbrug & Fødevarer sig om at tiltrække nye brancher, der kan se ideen i at være med på Danish Food Contest-udstillingen. I støbeskeen har man foreløbig brancher som fx brød, pølser/charcuteri, honning, bær og frugt, øl, vin, chokolade og olier samt krydderier. Men der arbejdes på højtryk på at skabe kontakt til flere forskellige producenter og grene af fødevareerhvervene.

Da arrangementet ligger i forlængelse af Landsmejeriudstillingen er datoen på forhånd sat til den 8.-9. november, og scenen hedder Herning Messecenter.

Læs mere om arrangementet på www.danishfoodcontest.dk .
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078