Fik du læst: Nu vil Hanegal til udlandet
Kødfri produkter giver blod på tanden
- Vi har været inde at undersøge markederne i forhold til produktefterspørgsel og priser. Hanegal er født som en kødforarbejdende virksomhed, men 30 procent af vores omsætning inden for færdigretter kommer fra vegetariske og veganske retter, og det er der kæmpestor interesse for, siger direktør Cees Kuypers til mediet.
Han fremhæver, at den bønnebaserede, veganske postej, som Hanegal lancerede i 2017, på halvandet år har nået en omsætning på niveau med virksomhedens næstbedst sælgende leverpostej. Veganerpostejen er det produkt, der har haft størst vækst i Hanegals historie.
Hanegal, der har sin fabrik i Haderslev, endte det seneste regnskabsår med et overskud på knap 1,2 milllioner kroner. Det er næsten en halvering fra året før, men nedgangen skyldes investeringer, og derfor var ledelsen alligevel tilfreds med 2017/18-regnskabet.