23948sdkhjf

Fremgang hos Carlsberg

Bryggerigiganten havde tocifret vækst i det traditionelt svage første kvartal.
I første kvartal steg Carlsbergs nettoomsætning med 14 % til 12,5 mia. kr. Målt i ølvolumen var stigningen på 11 % til 23,3 mio. hl.

Resultat af primær drift steg med hele 38 % til 1,003 mia. kr., og nettoresultatet steg til 173 mio. kr. sammenlignet med et justeret nettoresultat på 77 mio. kr. i første kvartal sidste år.

- Vi er tilfredse med gruppens resultat i første kvartal, men det er vigtigt at huske, at første kvartal er et lille kvartal på de fleste af vores markeder. Det glæder os især, at det vigtige russiske marked er kommet tilbage på vækstsporet, siger koncernchef Jørgen Buhl Rasmussen.

- Vi fortsætter vores effektiviseringstiltag og gennemfører flere store projekter i 2011. Samtidig har vi igangsat en lang række kommercielle tiltag, der skal understøtte den rentable vækst i markedsandele, herunder den globale repositionering af Carlsberg-mærket, som blev offentliggjort i april. That calls for a Carlsberg, fortsætter han.

På den baggrund fastholder Carlsberg sine forventninger til resten af 2011. Det betyder, at der stadig kalkuleres med høj encifret procentvis vækst i resultat af primær drift og en vækst i justeret nettoresultat på over 20 %.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086