23948sdkhjf

Danica kaster en formue ind i Bisca-ejer

Investerer i 21 fødevarebrands
Pensionsselskabet Danica Pension har investeret i 21 fødevarebrands i Skandinavien, deriblandt de danske kagevirksomheder Bisca og Karen Volf. Det skriver Finans.

Danica har således brugt over en halv milliard kroner på at finansiere norske Scandza, som ejer de mange brands.

Scandza, der blev stiftet i 2007, opkøber brands inden for kategorien fast moving consumer goods og omsætter for 4,6 milliarder norske kroner.

Kapitalindsprøjtningen fra Danica skal ifølge Danicas investeringsdirektør, Jesper Langmack, blandt andet bruges til at fortsætte opkøbsstrategien - også på nye opkøb i Danmark.

- Det er en defensiv investering i den forstand, at indtjeningen er stabil, og vi forventer et stabilt afkast. Folk spiser chips og småkager, også når der på et tidspunkt kommer en recession, siger han til Finans.

Artiklen er opdateret. I den oprindelige artikel med Finans som kilde stod der, at Danica var blevet medejer af Scandza. Men Henrik Thulesen, bestyrelsesformand hos Bisca, oplyser, at der ikke er ændret i ejerstrukturen, idet majoriteten i Scandza uændret ejes af ledelsen. Danica deltager således i finansieringen af Scandza - herunder Bisca - men har intet ejerskab, oplyser han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097