23948sdkhjf

Royal Unibrew har en ny plan

Den skal give større salg af specialøl
Royal Unibrew vil styrke salget af sine specialøl ved at installere fadølsvægge med op imod 30 haner hos barer og restauranter i hele landet. Og bryggerikæmpen vil tilbyde lokale mikrobryggere en eller flere af ølhanerne, så der bliver flere forskellige øl at vælge imellem.

Det skriver Finans.

Målet er at øge salget af specialøl med mindst 35 procent i 2019.

- Alt efter, hvad baren har haft før, kan vi se, at deres omsætning kan stige op mod 20-25 procent, når vi installerer en væg med 10-20 haner af forskelligt craftøl, siger Carsten Nørland, nordisk chef for Royal Unibrew, til mediet.

Det planlagte samarbejde med lokale mikrobryggerier indebærer også en plan om at brygge nye øl i fællesskab med dem. Men Unibrews plan er er ikke kun positivt nyt for ølbranchen, mener organisationen Det Frie Øl.

- Vi ser det som et udtryk for, at Royal Unibrew vil styre markedet fuldstændigt. At have kontrol over alt hos udskænkningsstederne, lyder det ifølge Finans i en mail fra Tore Jørgensen, formand for Det Frie Øl og ejer af Herslevs Bryghus.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078