23948sdkhjf

Rekord: Over 200 bryggerier i Danmark

I 2018 kunne danskerne nyde øl fra hele 32 nye bryggerier. Det viser en analyse, Beerticker har lavet for Bryggeriforeningen.

Ved årtusindskiftet var der blot 12 bryggerier i Danmark. Men fra 2003 steg lysten til at brygge øl gevaldigt, således at der ved udgangen af 2008 fandtes 114 danske bryggerier. Derpå satte finanskrisen en dæmper på foretagsomheden, indtil det fra 2013 igen myldrede frem med bryggerier, så der nu er hele 206 af dem.

Af de 32 nye bryggerier i 2018 er seks kontraktbryggerier, som får brygget deres øl på andre bryggeriers anlæg. Specielt da finanskrisen slog til, vandt den type bryggerier udbredelse, da de har lavere startomkostninger.

- Det er dejligt for forbrugerne, at der fortsat er nye bryggerier, som fyrer op under i øl-kedlerne. For det betyder både større udvalg af øl, mere innovation og stærkere konkurrence. Folketinget har netop besluttet at øge mikrobryggeriernes rabat på øl-afgiften, som samtidig sænkes for alle bryggerier. Så der er gode incitamenter til, at den danske øl-revolution fortsætter, siger direktør Niels Hald fra Bryggeriforeningen.

I 2018 lukkede 19 bryggerier eller overgik til at være inaktive. Fem af dem gik konkurs, men heraf blev Indslev Bryggeri på Fyn overtaget af Bryggeriet Vestfyen, og vestjyske Mylius-Erichsen Bryghus’ udstyr og lokaler er overtaget af Hvide Sande Bryghus.

Flere er på vej
Stigningen i antal danske bryggerier fremgår af et revideret overblik, som Beerticker har udarbejdet for Bryggeriforeningen ved udgangen af 2018. Men virkelysten blandt danske bryggere er langtfra slut endnu:

Beerticker har kendskab til en lang række nye projekter. Blandt de mest konkrete er Sæby Bryghus og Halkær Bryghus i Nordjylland, østjyske Nordbæk Gaardbryggeri samt Borgs Bryghus ved Herning.

I hovedstadsområdet er en række nye bryggerier på vej: Nyboder Bryghus, CPH Brewhouse, Chaise Rouge Brewery, Skáld, Science Brew, Bunker Beer Brewery og Christiania Bryghus.

Det mest ambitiøse nye projekt er nok det økologiske restaurantbryggeri Broaden & Build på Refshaleøen i København. Bag det står amerikaneren Matt Orlando, der er medejer af restauranten Amass og er tidligere Noma-kok. Det åbner 24. januar.

Med i de 206 danske bryggerier indgår endda ikke de såkaldte private label-bryggerier, som der ved udgangen af 2018 var 11 af. De har ikke en selvstændig fødevaregodkendelse, men falder ind under godkendelsen
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078