23948sdkhjf

Dansk pepperoni-producent bekymret over nej til brexit-aftale

Storbritannien og Tyskland er de største markeder for den danske pepperoni-producent DK Foods. Det betyder, at virksomheden bliver hårdt ramt, hvis britterne ender med en nul-aftale med EU.

Tirsdagens nej til den nuværende brexit-aftale vækker derfor bekymring hos Per Larsen, medstifter af DK Foods:

- Hvis der kommer en hård brexit, vil toldafgifter få vores varer til at blive dyrere, siger Per Larsen til Midtjyllands Avis.

- Jeg har ikke været til et møde i England de seneste to år, uden at det er blevet snakket brexit. Men de er trætte af at snakke om det, siger han.

Hans vurdering er, at konsekvenserne af brexit er uoverskuelige på kort sigt.

Trods bekymringen for toldafgifter, tror han dog fortsat på et marked for den danske pepperoni-producent i England. DK Foods største konkurrenter i landet er nemlig virksomheder fra Tyskland, Irland og Østrig, der også vil blive ramt af eventuelle toldafgifter. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078