Strejke rammer Brørup Slagteri
166 slagteriarbejdere har nedlagt arbejdet på det Tönnies Fleisch-ejede slagteri.
De genoptager først arbejdet mandag. Det skriver jv.dk.
Strejken begrundes med, at slagteriets ledelse har opsagt dele af en lokalaftale. Det ville betyde indførsel af en ”rullende fire-dags-uge” og afskaffelse af akkord-arbejde.
Faste omkostninger kan skabe jobs
Udspillet til en ny organisering af slagteriets arbejde grunder ifølge slagteriets ejere i, at det er nødvendigt for fastholde omkostningsniveauet pr. svin. Det vil gøre det muligt at udvide antallet af medarbejdere.
- Vi kan beskæftige 300 mand, når vi får tilladelse til at øge produktionen af slagtesvin til 30.000 svin om ugen. Det er 50 flere, end vi har arbejde til i dag, udtaler slagteriets adm. direktør Gert Kjeldsen, ifølge landbrugsavisen.dk og tilføjer:
- I forvejen koster en slagteriarbejders arbejdsindsats dobbelt så meget hos os som syd for grænsen. Vi er derfor tvunget til at tilrettelægge arbejdet anderledes for at håndtere merproduktionen.