23948sdkhjf

Frode Laursen klar til opkøb

Logistikfirmaets overskud skrumpede i 2010, men stigende prisniveau på transporter giver forventning om vækst i omsætningen.
Frode Laursen har offentliggjort et overskud for 2010 på 15,5 mio. kr. før skat. Det er 10 mio. kr. mindre end året før.

Omsætningen voksede derimod med 12% og udgjorde i 2010 1,17 mia. kr., hvor det året før lå på 1,04 mia. kr. Fremgangen tilskriver selskabet virksomhedsopkøb og nye kunder.

Medregnes søsterselskaber og det delejede oliedistributionsselskab Skanol, beskæftiges dagligt 850 lastbiler samt 1.400 medarbejdere i hele Norden.

Et 2010 i ekspansionens tegn
I Norden fortsatte Frode Laursens ekspansion indenfor dagligvarelogistik. Samlet råder virksomheden nu over mere end 330.000 kvadratmeter lagerhotel i Norden og Nordtyskland.

I 2010 er har man foretaget flere opkøb i branchen med overtagelsen af flere virksomheder og kundekontrakter. Det vil man fortsætte

- Det er fortsat vores opfattelse, at der vil ske en yderligere konsolidering i branchen, hvor opkøb og sammenlægninger vil være naturligt. Vi er med vores finansielle styrke parat til at gennemføre nye opkøb, ligesom organisk vækst fortsat er målet, hedder det i en pressemeddelelse fra firmaet.

Forventer fremgang i 2011
Selskabet ser tegn på en svag stigning i konjunkturerne.

Som følge af, at mange transportudbydere og vognmænd har forladt branchen det sidste års tid, både i Norden og det øvrige Europa, er kapacitetsmangel stigende. Det er blevet tydeligt igennem de seneste måneder. Derfor oplever selskabet et stigende prisniveau på alle transporter.

Forventningen til 2011 er en stigende omsætning som følge af konjunkturerne og øget kundetilgang. Vi forventer i 2011 en indtjening på samme niveau som i 2010.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.068