23948sdkhjf

Nørrebro Bryghus forventer fremgang efter rekonstruktion

En finansiel rekonstruktion samt ændringer i ledelse og produktion giver ejerne af bryghuset tro på fremtiden.
Efter et turbulent 2010 og en gennemgribende rekonstruktion budgetterer bryghusets nye ejere med at 2011 ender med et nul på bundlinjen.

Nørrebro Bryghus’ bryggeridel gav i 2010 et underskud på 8,8 mio. kr., mens restaurationen endte med et minus på 3,5 mio. kr. Det skriver Børsen.

I år gennemgik bryghusets selskaber en økonomisk rekonstruktion, som indebar at de hidtidige aktionærers aktier blev nedskrevet til værdi nul. Som led i rekonstruktionen tegnede de to rigmænd Lars Thuesen og Frederik Heegaard aktier for 10 mio. kr., hvorved de i dag ejer henholdsvis én tredjedel og to tredjedel af bryghuset.

Kamp på liv og død mellem små bryggerier
Efter rekonstruktionen ser de to ejere lysere på fremtiden.

- Vi har ændret mange ting i ledelsen og i produktionen, der begynder at slå igennem nu, og som gør at vi stadig tror på det. Sidste år fordoblede vi bl.a. produktionen af øl i Baldersbrønde, og vi regner i år med at nå breakeven på bryggereriet, siger bestyrelsesformand og hovedaktionær Frederik Heegaard til Børsen.

Der er dig ingen tvivl om, at der stadig er en sej kamp for at sikre Nørre Bryghus’ overlevelse. Ikke mindst i lyset af den hårde kamp på markedet for specialøl, som har kostet flere konkurrenter livet:

- Det er last man standing blandt de små bryggerier i Danmark. Det har været nogle hårde og drøje år, og der er mange, der har tabt rigtig mange penge, men selvfølgelig kan man godt sælge specialøl i Danmark, der er bare ikke plads til fire-fem af os. Men vi er her for at blive, slår Lars Thuesen fast.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093