23948sdkhjf

Tommel op til salg af Easyfood

I december offentliggjorde Easyfood i Kolding, at convenienceproducenten havde sagt ja til at blive solgt til norske Orkla Foods' danske afdeling - og nu har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen givet det nødvendige grønne lys til fusionen.

Orkla har dermed definitivt købt 90 procent af aktierne i Easyfood.

Easyfood-direktør og - stifter Flemming Paasch fortsætter som mindretalsaktionær via sit selskab Paasch Invest.

Med købet har Orkla føjet endnu en virksomhed til sin række af danske fødevareproducenter. I forvejen omfatter listen også blandt andre Odense Marcipan, Dragsbæk og bagerileverandøren Credin.

Orkla har i forbindelse med handlen oplyst, at Easyfood er værdisat til 330 millioner kroner.

Easyfood producerer brødbaserede convenience-produkter, som primært sælges til kiosker, cafeer, benzinstationer, butiksbagerier og foodservice-virksomheder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094