23948sdkhjf

Kro har succes med at servere buffet med rester

På Roslev Kro nord for Skive har bestyrer Jonas Kristensen fået succes med et nyt koncept, der handler om at servere rester.

Alle overskydende madvarer bliver frosset ned, og en gang i kvartalet bliver fryseren tømt og kroen fyldt med gæster, som ikke ved, hvad de skal have at spise. Kun at det afhænger af, hvad der er i fryseren. Senest var der dyreryg, blæksprutte, lammeculotter og sild på menuen.

Det fortæller TV Midtvest på sin hjemmeside.

- Ting, der skulle være brugt til personalemad eller andet, det kan pludselig bruges til noget. Vi har løbende rester, vi tidligere bare skulle af med. Jeg skrev madspild på Facebook, så var tingene hurtigt væk. Det førte til tanken om en buffet. Den kom der 70 mennesker til. Fedt, det gør vi igen, siger Jonas Kristensen til tv-stationen.

Prisen er 145 kroner for mad og kaffe.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094