23948sdkhjf

Solskin sender koldskålforbruget til tops

Mejerierne melder om rekordsalg af koldskål og kernemælk i takt med, at termometeret sniger sig i vejret. Nye produkter er også med til at flytte forbruget over på færdige produkter.
Årets gode vejr betyder, at Thise har solgt 40% mere koldskål i år end sidste år, ligesom Arla melder om rekordsalg med af 7.832.000 liter koldskål og 3.564.485 liter kærnemælk.

Mejerierne er da heller ikke i tvivl om sammenhængen mellem de høje temperaturer og koldskålforbruget.

Udsigten til toptemperaturer i morgen tirsdag har således fået mejerierne til at øge produktionen. Arla forventer at producere 250.000 liter koldskål alene til tirsdag. Det skriver foodculture.dk.

Nye produkter øger forbruget
Den klare sammenhæng mellem vejret, og hvor meget koldskål danskerne sætter til livs, er dog kun en del af forklaringen på det stigende forbrug.

Salgsdirektør i Thise, Mogens Poulsen, fremhæver også lanceringen af nye produkter, som noget der får forbrugerne til i højere grad at spise færdiglavet koldskål i stedet for selv af lave det fra bunden.

Tendens ses også i salgstal for kærnemælk fra Arla. Hvor der i 2006 blev solgt ca. 8.500.000 liter kærnemælk, var tallet i 2010 faldet til 6.000.000 liter.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095