Søstjerner kan blive næste ingrediens i fiskeolie-piller
Det bliver kun sværere at skaffe fiskeolie. Dansk forskning antyder, at søstjerner kan være løsningen.
Modelfoto: Colourbox
Hvis markedet skal følge med efterspørgslen, er vi nødt til at finde kilder til omega-3 - kilder, som ikke er de nuværende skaldyr eller spisefisk som laks, ansjoser og makrel.
Her kommer ny forskning fra Danmarks Tekniske Universitet ind i billedet, skriver Videnskab.dk. Forskningen peger på, at søstjerner kan være løsningen.
- Søstjerner er et hidtil overset råmateriale. Hvis vi kan lave fiskeolie ud af søstjerner, vil det gavne både folkesundheden, havmiljøet og muslingefiskeriet, fortalte seniorforsker Ann-Dorit Moltke Sørensen for nylig på en konference på DTU, ifølge Videnskab.dk.
Forskere fra DTU har allerede været med til at gøre det muligt at indfange nogle af de mange tons søstjerner, som spiser løs af blåmuslinger i Limfjorden.
De invasive søstjerner er siden marts 2019 blevet omdannet til økologisk proteinpulver, som kan bruges i dyrefoder.
Men søstjerner er ikke kun rige på protein. Over en tiendedel af søstjernen består af fedt, som er rigt på omega-3-olier.
I et nyt projekt skal Ann-Dorit Moltke Sørensen fra DTU Fødevareinstituttet sammen med virksomhederne Sea Longevity og Danish Marine Protein undersøge, hvordan indholdet af omega-3 i Limfjordens søstjerner varierer hen over året.
De skal også undersøge kvaliteten af fedtsyrerne, og lige så vigtigt om det kan betale sig at udvinde omega-3 fra søstjernerne og bruge det til menneskeføde – hvis man overhovedet må. Det skal forskerne nemlig også have afklaret.
Havets skjulte ingrediens-skatte kan endda bruges i meget andet end menneskemad. På DTU undersøger man for eksempel også muligheden for at putte ingredienser fra tang i hudcreme eller i fiskefoder som erstatning for fiskemel og fiskeolie.
- Efterspørgslen på fisk vokser hastigt, også fordi flere bliver rigere og får råd til fisk. Derfor er vi nødt til at finde nye, bæredygtige ressourcer, og her giver tang og mikroalger god mening, forklarede Charlotte Jacobsen, professor og gruppeleder for Bioaktive Stoffer – Analyse og Anvendelse ved DTU Fødevareinstituttet.
- De kræver mindre vand og jord end planter på landjorden, de kan vokse op til 10 gange hurtigere, og de kan høstes året rundt – og så konkurrerer de ikke om pladsen, vi skal bruge, til at skaffe mad til mennesker, uddybede Charlotte Jacobsen på konferencen.
