23948sdkhjf

Lidl udvider hovedkvarteret

Lidl Danmark tager i disse dage bogstaveligt talt det næste spadestik til ekspansion i Danmark.
Hovedkvarteret på Profilvej i Kolding udvides med ca. 1.000 nye kvadratmeter, så de ca. 100 medarbejdere i alt får 3.200 kvadratmeter at boltre sig på. De nye lokaler kan tages i brug til efteråret 2011.

En del af de nye kvadratmeter skal danne rammen om Lidls egne uddannelsesaktiviteter, blandt andet vedrørende et nyt souschef-trainee forløb.

- Vi glæder os over, at vores medarbejdere her i hovedkvarteret får noget mere plads. Det giver os mulighed for blandt andet at lancere nye uddannelsesaktiviteter, hvilket vil bidrage til at sikre, at vi kan rekruttere fremtidens ledere indefra, siger adm. direktør Finn Tang.

Uddannelsescenter i København
Ud over udvidelsen af hovedkontoret i Kolding, er endnu en række butikker på tegnebrættet for 2011. Og her er Sjælland et særligt fokusområde.

Om en måneds tid begynder kæden at etablere butik nr. 85 som skal åbne i Brønshøj til efteråret. Som noget særligt er butikkens 1. sal indrettes som uddannelsescenter, hvorved medarbejderne i Københavnsområdet får mulighed for at videreuddanne sig tæt på arbejdspladsen.
Læs mere om: Lidl
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073