Placering af superslagteri udskudt
Danish Crown Beefs beslutning om hvilken kommune der skal huse et nyt stort slagteri foreligger først efter sommerferien.
- Vi kigger stadig på kommunernes forslag, og nu går der lidt sommerferie i arbejdet, så jeg forventer ikke, at vi er klar med næste skridt før slutningen af august, fortæller kommunikationsdirektør Anne Villemoes, Danish Crown til aoh.dk.
Næste skridt fra slagterikoncernen vil være at udpege en kommune til byggeriet eller at indsnævre feltet fra de nuværende 9 til 2 kommuner. De 9 kommuner, som er i spil Kolding, Vejle, Esbjerg, Varde, Ringkøbing, Billund, Vejen, Herning og Ikast-Brande.