Nyt kraftcenter for forskning i jordbrug og fødevarer
Forskningsbaseret rådgivning og formidling af viden inden for fødevarer og jordbrug får et løft med realiseringen af Det Nationale Center for Jordbrug og Fødevarer (DJF) ved Aarhus Universitet.
En væsentlig opgave for Det Nationale Centrer for Jordbrug og Fødevarer er at koordinere og kvalitetssikre forskningsbaserede myndighedsopgaver i følge aftale med Fødevareministeriet. Derudover profilerer og synliggør centret, hvordan forskning i fødevarer og jordbrug kan bidrage til at levere den viden, som samfundet og erhvervet efterspørger både nu og i fremtiden.
Trækker på universitets forskning
Når det nationale center leverer forskningsbaserede rådgivning og viden trækker det på universitetets samlede forskning inden jordbrug og fødevarer, men det er især fem institutter i Science and Technology, som kommer på tale. De er Institut for Fødevarer, Institut for Husdyrvidenskab, Institut for Agroøkologi, Institut for Molekylær Biologi og Genetik samt Institut for Ingeniørvidenskab.
Jørgen B. Jespersen er konstitueret direktør for centert. Han kommer fra en stilling som forskningschef for Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr samt prodekan for uddannelse ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.
Centrets sekretariat ligger på Forskningscenter Foulum, men centrets tilknyttede institutter har også faciliteter på forskningscentrene i Flakkebjerg og Årslev, forsøgsstationerne i Jyndevad og Askov og på Aarhus Universitets adresse i Aarhus.