23948sdkhjf

Plus Pack stak af med prestigefyldt plastpris

Camilla Haustrup Hermansen, der er medejer af og bestyrelsesmedlem i emballagevirksomheden Plus Pack, vandt torsdag aften Plastprisen 2019.

- Den største ære lå i at være nomineret sammen med så stærkt et felt. Jeg burde ikke ikke stå her, når jeg ikke har en konkret løsning. Men nu hvor jeg står her, vil jeg bare sige tak. Og prisen viser, at man behøver ikke være stor for at have en stemme, sagde Camilla Haustrup Hermansen i sin takketale.

Hun sluttede med at dedikere prisen til medarbejderne og kollegerne, der driver værket i den fynske virksomhed.

Til daglig driver Camilla Haustrup Hermansen virksomheden i samarbejde med sin bror, Anders Top Haustrup, der er administrerende direktør, mens hun står for forretningsudvikling og bæredygtighed.

De to er fjerde generation i spidsen af Plus Pack, der blev grundlagt af deres oldefar i 1914.

Camila Haustrup Hermansen modtager sammen med prisen 50.000 kroner.

Om Plastprisen

  • Prisen er indstiftet i 1987 af brancheorganisationen Plastindustrien og gives til en person, en virksomhed eller til et produkt, der på en eller anden måde har tegnet branchen på en innovativ eller skælsættende måde i året der er gået.
  • En jury udvælger fem nominerede til prisen, hvor efter medlemmer af Plastindustrien via afstemning bestemmer vinderen.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093