23948sdkhjf

Vækstfonden hæver låneloftet til 25 millioner

Virksomheder får fremover mulighed for at låne op mod 25 millioner med statslig kaution fra Vækstfonden mod tidligere 10 millioner.
EU-Kommissionen har netop godkendt, at Vækstfonden kan tilbyde kautioner for lån og anden fremmedfinansiering på op til 25 mio. kr. pr. virksomhed mod tidligere 10 mio. kr. Dermed får Vækstfonden mulighed for at yde kautioner for yderligere 1,4 mia. kr. i lån til etablerede virksomheder

- Mange små og mellemstore virksomheder har stadig svært ved at stille tilstrækkelig sikkerhed i forbindelse med finansiering af deres forretningsudvikling. Vi forventer stor efterspørgsel på kautioner for lån og anden fremmedfinansiering, der overstiger den hidtidige grænse på 10 mio. kr. Bl.a. oplever vi et betydeligt behov ved ejerskifter og større investeringer i mellemstore etablerede virksomheder. Med de nye muligheder, som kommer oven i vores øvrige kautioner, kan op mod 100 nye virksomheder få adgang til at låne i landets pengeinstitutter til nye aktiviteter, siger Rolf Kjærgaard, vicedirektør i Vækstfonden.

Fakta om lån
Ved finansiering over 10 mio. kr. dækker vækstkautionen pengeinstituttets risiko med 75 pct. op til 10 mio. kr. og med 65 pct. for den resterende del af finansieringen op til 25 mio. kr. Løbetiden på kautionen kan være på op til 10 år med årlig nedskrivning.

Som de hidtidige vækstkautioner koster også de større kautioner 2 pct. i stiftelse samt 1,25 pct. i årlig præmie af kautionsbeløbet. For at lette virksomhedernes likviditet kan den enkelte virksomhed dog nøjes med at betale 0,5 pct. i stiftelse for den del af kautionen, der dækker finansiering over 10 mio. kr. De resterende 1,5 pct. bliver opkrævet ved kautionens udløb.

Alle øvrige vilkår og betingelser er identiske med de generelle vilkår for Vækstkaution. EU-godkendelsen omfatter ikke kautioner til de primære erhverv. I 2011 har Vækstfonden givet tilsagn om Vækstkaution til over 200 virksomheder for et samlet lånebeløb på mere end 720 mio. kr.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072