23948sdkhjf

Ledelsen: 3-Stjernet lagde for lidt på bundlinjen

Atria Danmark, der ejer Aalbæk Specialiteter og pålægsbrandet 3-Stjernet, havde sidste år et overskud før skat på godt 22,4 millioner kroner. en fremgang på over 4,5 millioner fra året før.

Det viser selskabets seneste regnskab, hvoraf det også fremgår, at nettoomsætningen faldt cirka 20 millioner kroner og endte på lidt over 433 millioner.

Resultatet er ifølge ledelsen ikke tilfredsstillende, idet der var forventninger om et væsentligt bedre resultat end i de skuffende regnskaber fra 2016 og 2017.

I 2016 blev Atrias overskud cirka halveret efter en række år med resultater før skat på omkring 28 millioner kroner. Og selv om der var forventninger om et langt bedre 2017, nåede resultatet dengang ikke over de 18 millioner.

At heller ikke 2018 medførte den håbede tilbagevenden til mere gyldne pålægstider skyldes ifølge ledelsens bemærkninger,
at det danske marked for dagligvarer igen i 2018 var særdeles hårdt og konkurrencepræget.

Selskabet havde ved udgangen af 2018 en egenkapital på 122 millioner kroner, og bestyrelsen har foreslået en udbytteudlodning på 50 millioner til ejerne.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.091