23948sdkhjf

Danish Crown fyrer 50 færre i Horsens

I slutningen af juni meddelte Danish Crown, at175 medarbejdere stod til at miste deres job på slagteriet i Horsens på grund af det lave antal grise. Efter yderligere beregninger og forhandlinger er det tal nu reduceret til 125, oplyser Danish Crown i en pressemeddelelse.

- Selv om det er en trist situation, er det trods alt positivt, at vi har kunnet reducere antallet af afskedigelser. Det glæder mig, siger fabrikschef Jesper Frandsen i meddelelsen.

15 af de 50 har selv sagt op, blandt dem flere nyere medarbejdere.

Jesper Frandsen fortæller, at slagteriet har en stor mængde afspadsering, som skal afvikles inden nytår i år. I stedet for at hente afløsere ind, har man altså valgt at holde på de eksisterende. På den måde kan 25 beholde deres job,

Fabrikschefen nævner, at Danish Crown ikke bare skubber problemet foran sig, idet de 25 kan håndteres ved naturlig afgang i løbet af efteråret.

Desuden er det lykkedes at begrænse antallet af afskedigelser blandt håndværkerne.

- Vi vil i større udstrækning bruge vores egne håndværkere. På den måde har vi halveret antallet fra seks til tre, siger Jesper Frandsen.

De berørte medarbejdere begynder at få besked fra i dag. Produktionsmedarbejderne fratræder 20. september.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094