23948sdkhjf

Kokkebrødre vil åbne ny restaurantkæde

Kokkebrødrene Lasse Koch og Michael Koch, der i Aarhus driver restauranten Det Glade Vanvid, vil nu også have restauranter med samme navn i resten af landet.

Hvis alt går efter planen, åbner den første restaurant uden for Aarhus i Randers omkring 1. november. Derefter følger byer som Odense, Aalborg og Esbjerg, fortæller Lasse Koch til Børsen.

Brødrenes koncept, som de opfandt i 2008, er blevet beskrevet som en folkelig udgave af en gourmetrestaurant. For en fast pris får gæsterne flere retters mad i gourmetklassen, vin ad libitum og kaffe og sødt.

- Vi vil vise, at man i vores branche godt kan være stolt af sit produkt, have nogle glade medarbejdere og samtidig drive en sund forretning. Vi
kan lave mad i gourmetklassen, fordi vi ved, hvornår folk kommer, og hvad de skal have at spise. Det er med til at minimere vores omkostninger,
siger Lasse Koch til Børsen.

Han lader forstå, at brødrene også har en ekspansion til udlandet i tankerne, hvis de får fat med konceptet i Danmark.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078