23948sdkhjf

Messe byder på topkokkedyst

Fødevarebranchen kan kigge med fra første parket, når Danmarks måske næste deltager i konkurrencen om at blive hyldet som verdens bedste kok bliver fundet i slutningen af august.

Udvælgelsen af den danske deltager sker ved en 5 timer og 35 minutter lang konkurrence 28. august i Bella Center Copenhagen ved fødevaremessen Bite Copenhagen.

Vinderen går videre til et europamesterskab, hvorfra de 10 bedste lande går videre til VM-finalen i Lyon i 2021. Kommer den danske vinder med dér, skal vedkommende forsøge at leve op til Svinkløv Badehotel-kokken Kenneth Toft-Hansens sejr i dette års konkurrence

I feltet til den danske konkurrence finder man seks af gastronomiens største navne herhjemme. Brian Pedersen (Atelier 85), Allan Poulsen (Noorrm), Ronni Mortensen (Geranium), Tommy Friis (Hotel & Restaurant Fru Larsen), Patrick Godborg (Babette) og Christoffer Brink (tidl. Restaurant Frank) skal kæmpe om den eftertragtede plads.

Sidstnævnte har før været med i Lyon. Her blev det til en andenplads i konkurrencen som assistent til Jeppe Foldager i 2013.

Fødevaremessen Bite Copenhagen er for alle professionelle med interesse i den nyeste udvikling i fødevarebranchen. I løbet af messen bliver også Kokkenes Kokketalent og vinderen af DM i Smørrebrød fundet.







Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094