23948sdkhjf

Ny metode til on-line bestemmelse af fedtindhold i slagtesvin

Carometec har med succes udviklet et måleinstrument, som direkte ved slagterlinjen kan bestemme festindholdet i slagtesvin.
Et nyudviklet måleinstrument gør det lettere og hurtigere at bestemme slagtesvins fedsyretindhold direkte i produktionen.

I samarbejde med Højteknologifonden og KU-LIFE har fødevareteknologivirksomheden Carometec A/S i Herlev udviklet og med succes testet et måleinstrument, som on-line på slagtelinjen kan bestemme indholdet af fedtsyrer og jodtal i et slagtesvin og kommunikere resultaterne videre til slagteriets logistik- og kontrolsystem, så de kan indgå direkte i optimering af råvareudnyttelsen. Samtidig giver det blandt andet også information om kvaliteten hos de enkelte leverandører.

Optimerer flere aspekter
Udstyret kan opereres fuldautomatisk eller håndholdt i fuld produktionshastighed. Teknologien giver dermed mulighed for at udnytte den indsamlede information direkte ved slagtelinjen, mens det tidligere havde krævet analyse i et laboratorium.

Carometec’s udstyr muliggør samtidig en gensidig optimering, idet fedtsyresammensætningen og jodtallet væsentligst bestemmes af fodersammensætningen og i forhold til slagteriet har en betydelig indflydelse på skæreudbytter samt kvalitative parametre som smagsoplevelse, smeltepunkt m.v.

Forventningen er, at man ved online i produktionen at kunne bestemme niveauerne kan opnå en bedre balance og kontrol i forholdet mellem foderregime og dettes pris samt kødets, eller rettere fedtets, kvalitet.

På markedet i 2012
Interessen for projektet har været overvældende, både i Danmark og i udlandet. Der kører således for øjeblikket et stort forsøg sammen med en række amerikanske slagterier, hvor landmændenes ønske om at billiggøre deres svineproduktion, ved bl.a. at bruge biprodukter fra ethanolproduktionen har skabt problemer med fedtkvaliteten på slagterierne.

Det færdige instrument forventes lanceret på markedet efter sommeren 2012 og vil være et stærkt supplement til Carometecs udstyr til måling af kødprocent i slagtekroppe. Carometecs måleudstyr anvendes i dag på de fleste større slagterier over hele verden og forventningen er ifølge administrerende direktør i Carometec, Henrik Andersen, at en meget stor del af disse over tid vil tage det nye instrument til sig i forbindelse med en udvidelse af de programmer for afregning og sortering som anvendes i dag. Forventningen skal ikke mindst ses på baggrund af tendensen til generelt stigende kornpriser. En tendens som vil øge interessen for at tænke i nye baner med hensyn til fodersammensætning for både landmænd og slagterier.

Projektet, hvis partnere er Carometec A/S og KU – LIFE, Institut for Fødevarevidenskab, havde et budget på 11,5 mio. kr., hvoraf Højteknologifondens investering udgjorde 6 mio. kr.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078