23948sdkhjf

Chokoladeproducent beder forbrugerne om penge til ny fabrik

Den danske chokoladeproducent Mikkel Friis-Holm vil bygge en ny chokoladefabrik - og den skal finansieres af forbrugerne via såkaldt crowdfunding hos Coop.

Det fortæller Friis-Holm Chokolade i en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at målet er en åben chokoladefabrik,hvor gæsterne skal kunne følge chokoladeproduktionen fra bønne til færdig chokoladebar, skriver Finans.

Mikkel Friis-Holm, der seks år i træk har kunnet kalde sig verdensmester i chokolade efter kåringer ved International Chocolate Awards, har slået sig sammen med Herslev Bryghus i det nye chokoladefabrik-projekt.

- Ved at oplyse folk om, hvorfor vi arbejder, som vi gør, kan vi forhåbentlig motivere dem i højere grad til at købe fødevarer, der er blevet produceret på en ordentlig måde. Derfor giver vores vision om en gennemsigtig chokoladefabrik med en etisk forsvarlig produktion i verdensklasse særligt god mening netop her, siger Tore Jørgensen, stifter af Herlev Bryghus, ifølge Finans.

Bidragsydere til projektet kan støtte med mindst 1.000 kroner og højst 10.000 kroner og får til gengæld fire procent i årligt afkast.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098