23948sdkhjf

Ikast-Brande er Danmarks bedste erhvervskommune

Danmarks bedste lokale erhvervsklima findes i Ikast-Brande. Den midtjyske kommune er nemlig blevet topscorer i landets mest omfattende undersøgelse af erhvervsbetingelserne i de danske kommuner.
De lokale virksomheder i Ikast-Brande er så glade for erhvervsklimaet i kommunen, at byen for andet år i træk kan smykke sig med titlen som kommunen med Danmarks bedste lokale erhvervsklima.

- Ikast-Brande har vist vejen frem for kommuner over hele landet. Når byen vinder for andet år i træk, viser det, at man ved bevidste politiske valg kan være med til at styrke virksomhedernes konkurrenceevne og skabe lokal vækst. Jeg er imponeret af Ikast-Brandes præstation, siger DI’s administrerende direktør Karsten Dybvad, der præsenterede resultaterne af Lokalt Erhvervsklima 2011 torsdag.

”Det er fedt”
DI har spurgt 4.700 danske virksomheder om deres vurdering af erhvervsklimaet i netop deres hjemkommune. Virksomhederne har konkret svaret på en lang række spørgsmål om erhvervsvilkårene i deres kommune, herunder deres vurdering af de lokale skatter, infrastrukturen og sagsbehandlingstider.

På rådhuset i Ikast-Brande er jublen ægte jysk - at dømme efter kommentaren fra borgmesteren. Her er der stolthed over erhvervslivets topkarakterer til kommunen.

- Jeg vil næsten sige: ”Det er fedt”. Det her er en rigtig, rigtig god nyhed. Det viser, at den linje vi har lagt for mange år siden med byrådsbeslutninger og personalets ageren overfor erhvervslivet ser ud til at virke, siger borgmester Carsten Kissmeyer.

På de næste pladser i Lokalt Erhvervsklima 2011 kommer Herning – for andet år i træk som nummer to, og dernæst Hedensted, der er sprunget 29 pladser op til en tredjeplads.

Læs mere om undersøgelsen og se de øvrige kommuners placering på DI’s hjemmeside .
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082