23948sdkhjf

Tomex med overskud for 31. år i træk

Fødevaregrossisten Tomex Danmark med base i Aalborg har siden etableringen i 1988 altid haft overskud - og den fine statistik fortsatte ufortrødent i det seneste regnskabsår, der endte med et overskud på næsten 27 millioner kroner efter skat, viser det netop offentliggjorte regnskab.

Dermed er Tomex igen på vej frem, efter at virksomheden i forrige regnskabsår for første gang i årevis oplevede en nedgang i både overskud og omsætning. Da dalede overskuddet fra 34,3 til 21,5 millioner.

I regnskabsåret, der sluttede 30. juni i år, omsatte Tomex for 1,56 milliarder kroner, en fremgang fra de 1,54 milliarder året før.

Tomex, der er ejet af brødrene Tom og Bo Andersen, tjener sine penge på at flytte fødevarer over grænser i det meste af verden. Virksomheden både importerer og eksporterer eksempelvis kød og mejeriprodukter.

- Det er gået lidt bedre i år i forhold til sidste år, og det - synes vi - er faktisk meget godt. Vi er optimistiske omkring fremtiden, og lige nu søger vi flere folk til vores kontorer i Danmark og udlandet. Derudover tænker vi på at udvide vores handel på både eksisterende og potentielle markeder i Asien og Afrika, hvor vi oplever en stigende efterspørgsel på fødevarer, siger direktør Tom Andersen i en regnskabskommentar til Finans.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078