23948sdkhjf

HI 2011: Oppustelig pizzaemballage præmieret

Virksomheden Pizza Cradle løb med andenpræmien i HI’s opfinder- og idekonkurrence.
- Andenpladsen er knap så teknologisk avanceret, men det er en hammergod ide. Det er en enestående emballageløsning – en oppustelig engangsemballage til noget vi alle stifter bekendtskab med, nemlig en pizza.

Sådan præsenterede Preben Mejer Pizza Cradle’s ide, da han onsdag eftermiddag kunne overrække andenpladsen i HI’s opfinder- og idekonkurrence til de tre bagmænd Søren Søgaard Jensen, Niels Ojen Andersen og Ricco Busk.

Deres opfindelse skal sende den velkendte pizza-bakke på pension. Den nye emballage holder på varmen, beskytter pizzaen under transport, er let at opbevare i pizzariaerne og kan krølles sammen til næsten ingenting efter brug.

Fire priser uddelt
Førstepræmien gik til den københavnske virksomhed MobilityCount, der har lavet en fertilitetstest, som mænd kan benytte til hjemmebrug.

Derudover blev der uddelt to priser; Miljøministeriets Clean Tech pris, som gik til Dall Energy for virksomhedens biomasseovn og INCUBA Science Parks Specialpris, som gik til Helle Weber Ravnfor en teknologi, der giver mulighed for simple, hurtige, billige testmetoder indenfor blandt andet miljø- og fødevarer.

Den samlede præmiesum var på 656.000 kr. og konkurrencen var sponsoreret af Miljøministeriet, Otto Bruuns Fond, INCUBA Science Park, Chr. Nielsens Fond, Patrade A/S, Awapatent A/S, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Kraks Fond, Inspicos A/S, Otello Advokatfirma, Patent- og Varemærkestyrelsen og MCH Messecenter Herning.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063