23948sdkhjf

Dagligvarebutikker bombarderer kunder med reklamer

Tilbudsaviserne bliver stadig tykkere, og intet tyder på, at markedet har nået et mætningspunkt endnu.
På bare et enkelt år er dagligvarekædernes tilbudsaviser blevet 10 procent tykkere.

Det konstaterer Claus Nykjær, direktør i iCoCo, tidligere Gordios Insight, der holder øje med udviklingen af tilbudsaviser.

- Intet er gået i den retning, man spåede om, at mængden af tilbudsaviser ville stoppe på et tidspunkt, fordi forbrugerne ikke kan klare mere. Der kommer tværtimod mere og mere. Tendensen er klar: Der kommer flere sider med tilbud i danskernes brevkasser, siger han til Dansk Handelsblad.

Discountkæder mest aggressive
Claus Nykjær fremlagde forleden i brancheorganisationen Dagligvareleverandørerne tal for, hvor hurtigt udviklingen bevæger sig.

Her kunne han konstatere, at det især var en bestemt type af butikker, som skruer op for bombardementet af tilbud.

- I øjeblikket tager discountkæderne kundestrøm, de markedsfører sig hårdere, og de er blevet mere prisattraktive, siger Claus Nykjær.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094