Fiskerihavne ønsker bedre infrastruktur
Fiskeriet rykker mod nord og udvider sig på en måde, der stiller krav om øgede investeringer.
Af Stefan Buur Hansen
Kun ved at skabe bedre adgang til havnene, stærkere moler, nye veje og en bedre sammenhæng mellem forskellige transportforme er det muligt at skabe den vækst og udvikling i Danmarks yderområder, som er nødvendig, lyder argumentet.
Generelt er tendensen, at fiskeriet nu bevæger sig nordpå.
For bare fem år siden stod fiskerne i havnene fra Thyborøn sydpå mod Esbjerg for over 40 procent af landingernes værdi, mens de nordjyske havne – Hanstholm, Hirtshals og Skagen – tegnede sig for 25 procent.
Nordjyderne opkøber kvoter
Dette er dog så godt som udlignet i år, hvor de nordjyske havne tegner sig for 35,9 procent mod 36,7 til de sydlige havne.
- Det skyldes især to ting. Dels er fiskeriet efter sild og makrel blevet stærkt koncentreret i Nordjylland de senere år, dels har vi været gode til at konsolidere os ved at opkøbe kvoter fra fiskere i andre havne, siger Hanstholm-fiskernes formand Jan Hansen.
Netop Hanstholm er den havn, som er gået mest frem.
Værdien af Hanstholm-fiskernes landinger er steget med hele 50 procent siden 2006, mens trods forskydningen mod nord langs Vestkysten, så er det stadig Thyborøn Havn, der er størst, når man måler på de lokale fiskeres indtjening.
Det er i øvrigt muligt at møde ”Hanstholm holdet” på dette års DanFish International, der foregår i Aalborg Kongres & Kultur Center fra den 12.-14. oktober.
Folkene fra Hanstholm byder på traditionelle fiskeretter ved stand B301.
