Agro Food Park og IBM diskuterer fødevarekvalitet
Hvad er egentlig fødevarekvalitet, spørger Agro Food Park og IBM i oplægget til et nyt arrangement, som forhåbentlig skal give svaret.
Arrangementet varer godt fire timer, som forhåbentlig skal besvare følgende byge af spørgsmål:
Hvad er fødevarekvalitet egentlig? Hvordan opfatter forbrugerne kvalitet? Er kvalitet mange forskellige produktvarianter eller er det at det samme produkt smager ens hver gang? Er kvalitet også bevarelse af råvarernes sundhedsmæssige værdi eller er kvalitet kun smag? Er økologi ekstra kvalitet? Hvordan bevarer man kvaliteten af fødevarer hjemme? Og hvordan vurderer man om en fødevare stadig har spisekvalitet? Hvordan sikres og spores kvaliteten fra jord til bord?
Arrangementet afholdes på adressen Agro Food Park 15 i det nordlige Aarhus. Klik her for at læse mere samt finde mulighed for tilmelding .