Himmerlandskød: Her er vores plan for Arla-mejeri
Det sker i samarbejde med det norske hudeselskab Norilia, som Himmerlandskød har indgået et joint venture med. Nordmændene ejer 51 % af det nye, fælles selskab, mens Himmerlandskød har resten, oplyser Himmerlandskøds direktør, Lars Andersen, til Food Supply.
Navnet på den nye virksomhed er Norilia Nordic, og den får norske Morten Sollerud som direktør. Han fortsætter også som direktør i Norilias norske afdeling.
Himmerlandskød har hidtil været en del af kreaturbranchens andels-samarbejde om hudebehandling, Scan-Hide, som behandler cirka 1,2 millioner huder om året i Vester Skerninge på Sydfyn. Uenighed om samarbejdet fik Lars Andersen til at trække Himmerlandskød ud af Scan-Hide for godt et år siden - men den nordjyske kødkoncern får stadig behandlet sine huder på Fyn, p.t. bare på en kontrakt på almindelige markedsvilkår.
I gang 1. april
Nu er det så snart helt slut med samarbejdet. Lars Andersen fortæller, at den nye fabrik i Rødkærsbro er klar til at gå i gang med at behandle huder 1. april.
- Vi begynder med at behandle cirka 400.000 huder om året, hvoraf de 140.000 er danske. Resten leverer Norilia, både fra Norge og fra Sverige. Samlet set får vi altså en stor portefølje af nordiske højkvalitetshuder, siger direktøren.
Han peger på, at huder fra de nordiske lande generelt har en høj kvalitet, fordi de ikke har så mange skader som huder fra lande længere sydpå. For eksempel er der stadig masser af pigtråd i Tyskland, hvilket giver skader i narvlæderet, det yderste hudlag, nævner han.
Himmerlandskød råder over cirka 3.600 kvadratmeter i Rødkærsbro, hvoraf cirka halvdelen bliver brugt til det nye forretningsben. De nødvendige maskiner - specialfremstillet af KSN Industri i Bjerringbro - er i gang med at blive bygget.
Lars Andersen ønsker ikke at oplyse prisen, men nøjes med at fortælle, at der er tale om millioner.
10 nye medarbejdere
Himmerlandskød regner med at ansætte cirka 10 nye medarbejdere til den nye produktion. De vil blive oplært i at sortere huderne ud fra vægt og kvalitet og i at behandle dem.
Den anden halvdel af det gamle mejeri kan også inden længe være inddraget til nye formål.
- Vi har en idé om, hvad vi kan udvide med. Det kunne være noget med biprodukter. Der er nogle ting, vi godt kan forædle mere på, for eksempel kalluner til spisebrug. Som det er nu, ryger de til dyrefoder, nævner Lars Andersen.