23948sdkhjf

Sca Packaging udvider i Stevnstrup

Til gengæld lukker virksomheden lagrene ned i både Randers og Vejle.
Emballagevirksomheden Sca Packaging lukker ved årsskiftet sit lager på Messingvej i Randers for at flytte ind i virksomhedens forladte fabrik i Stevnstrup.

Flytningen betyder, at virksomhedens lager og salgsafdeling ved afdelingen i Vejle lukkes, så en halv snes medarbejdere i stedet får deres daglige arbejde i Stevnstrup, der altså bliver samlingspunkt for lager og salgsafdelong.

Produktionen genopstår ikke
Derved er rokaden dog ikke overstået.

Da Sca Packaging i foråret 2010 lukkede produktionsvirksomheden i Stevnstrup, rykkede en del blandt andet til Grenaa. Men...

- Siden vi lukkede i 2010 har vores it-afdeling ligget i Stevnstrup, og den flytter vi nu til Grenaa, hvor en stor del af vores administration i forvejen ligger, fortæller administrerende direktør Per Frederiksen til Randers Amtsavis og fortsætter:

- Derfor samler vi vores emballageservice i Stevnstrup. Udover lager kommer vores afdeling i Stevnstrup også til at indholde vores salgsafdeling, der hvert år omsætter for 300 mio. kr.

Ifølge Per Frederiksen er der ingen planer om at genoptage produktionen i Stevnstrup.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094