Royal Unibrew skifter finansdirektør
Den nuværende finansdirektør, Lars Jensen, skifter til en funktion som driftschef, men bliver i direktionen. Ny finansdirektør bliver Lars Vestergaard, der kommer ind som nyt medlem af direktionen. Det skriver Finans.
Ændringen sker med virkning fra 1. april, hvor Royal Unibrew altså går fra to til tre medlemmer af direktionen. Det tredje medlem er koncernchef Hans Savonije.
Lars Vestergaard kommer fra en stilling som finansdirektør i FLSmidth & Co. Han er p.t. medlem af bestyrelsen for Royal Unibrew.