Jensens Bøfhus lancerer samtalekort
Sådan kan det fremover lyde på Jensens Bøfhus, som fra i dag tilbyder sine gæster såkaldte samtalekort på samtlige kædens danske restauranter. Idéen er blevet født efter bøfkædens intense arbejde med gæsteindsigt, oplyser Jensens Bøfhus i en pressemeddelelse.
- Flere af vores gæster siger, at de glemmer at bruge tid sammen. Sådan virkelig sammen. Og når de endelig er sammen, så får de ikke prioriteret tiden, fordi der ofte går praktik, telefon og Facebook i den. De kommer lidt væk fra at have en egentlig samtale sammen, og vi vil gerne vise gæsterne, at vi forstår deres udfordringer og hjælper dem lidt på vej med at være til stede i nuet, fortæller administrerende direktør i Jensens Bøfhus Anders Nikolaisen.
Derfor kan gæsterne som noget helt nyt altså få serveret samtalekort på bordet sammen med bøfferne. Der er emner til både voksne, børn og familier.
- Der er de sjove og letfordøjelige spørgsmål, som kan sætte samtaler i gang, og så er der de større filosofiske spørgsmål om livet, som kan sætte tanker, samtaler og måske endda livsforandringer i gang, hedder det i pressemeddelelsen.
Jensens Bøfhus har 28 restauranter, heraf 21 i Danmark, 6 i Sverige og 1 i Norge. Samtalekortene bliver i de kommende dage også indført i Norge og Sverige.