23948sdkhjf

Defco opretter selskab i Spanien

Og det baner vejen for vækst og nye arbejdspladser i Aarhus.
Defco A/S tager nu sagerne i egen hånd og opretter et nyt selskab i Spanien med navnet Defco Universal S.L.

- Vi trodser krisen og tør godt satse på vækst. Vi holder os væk fra den hårde priskonkurrence og ønsker i stedet at differentiere os på kvalitet og specialiteter. Målet er, at vores produkter skal være mærkevarer i Spanien, siger salgsdirektør Michael Guldin fra Defco til Århus Stiftstidende.

Skaber uden tvivl arbejdspladser i Aarhus
Defco fastholder sin produkt-knowhow i Aarhus, hvor produkterne bearbejdes, før de sendes med kølebiler til Spanien. Og det er godt nyt for det hjemlige marked.

- Ekspansionen vil komme til at betyde flere arbejdspladser på vores fabrik i Aarhus, det er vi ikke i tvivl om, siger Michael Guldin.

Defco Universal får base i Malaga, hvor Johan Skibsted Thomsen, der har boet og arbejdet i Spanien i over 20 år, er valgt som direktør. Han har tidligere opbygget salgsselskabet Skare Spain, der sælger kalve- og oksekød, fra bunden.

Desuden er der ansat personale til både logistik og administration i det spanske.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062