Kødfolk henter penge i Løvens Hule
Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern .
Samtidig er Jan Dal Lehrmann blevet bestyrelsesformand og Jacob Risgaard menigt bestyrelsesmedlem i Mr Beef.
- Vi blev kontaktet af det produktionsselskab, der skaber Løvens Hule. De havde set, at vi sidste år løb med prisen som "Årets Iværksætter" i Ringkøbing-Skjern Kommune. Vi havde ikke selv tænkt på, om vi skulle være med i det program. Og vi skulle jo også lige mentalt overveje, om vi overhovedet ville sælge noget af virksomheden. For det går jo godt, og vi vækster. Men til sidst valgte vi at sige ja til at være med, fordi der jo skal ske noget ekstraordinært, hvis vi skal op i et nyt level, siger Ole Østberg til dagbladet.
Han forventer, at eksponeringen på tv medfører rigtig mange ordrer de kommende dage. Og at der ved årets udgang er 10 medarbejdere i virksomheden mod de nuværende seks.
Ifølge Dagbladet Ringkøbing-Skjern sendte Mr Beef cirka 18.000 pakker kød ud sidste år og regner med dobbelt så mange i år.