23948sdkhjf

Ardo dropper lager i Orehoved

Grøntsagskoncernen skrinlægger nu de omstridte planer om at bygge et 22 meter højt lager ved havnen i det nordlige Falster.
Modstanderne af det planlagte 22 meter høje Ardo-lager ved Orehoved kan nu ånde lettet op.

På et bestyrelsesmøde i Belgien blev det for nylig besluttet, at opførelsen af lageret udskydes og desuden henlægges til Nyborg, hvor det skal indgå i en samdistribution med andre firmaer.

- Der er nye regler for den slags byggeri på vej, og det vil gøre det billigere at bygge, siger Carsten Aalund, der er administrerende direktør for Ardo i Danmark, til folketidende.dk.

Stadig arbejdspladser på vej i Orehoved
Reglerne, der drejer sig om brandsikring, får dog ikke Ardo til at droppe udbygningen af fabrikken i Orehoved.

- Den fortsætter vi med som planlagt, og derfor kommer der også flere arbejdspladser i Orehoved, siger Carsten Aalund.

Han oplyser, at Ardo vil investere cirka 50 mio. kr. i udbygningen i Orehoved, mens et højlager samme sted ville have kostet omkring det dobbelte.
Læs mere om: Ardo
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11