23948sdkhjf

Ny centerleder i VIFFOS

Nationalt Videncenter for Fødevarer og Sundhed har pr. 1. oktober ansat en ny centerleder.
Cand. Scient. Kurt Pedersen er pr. 1. oktober ansat som ny Centerleder i VIFFOS – Nationalt Videncenter for Fødevarer og Sundhed.

Han kommer fra en stilling som Forsknings- og udviklingschef ved Professionshøjskolen Metropol.

- Jeg har fulgt VIFFOS arbejde i de seneste år, og jeg glæder mig meget til at videreudvikle VIFFOS og være med til at løse den store opgave det er at udbrede sundhed og sikkerhed på fødevareområdet, samt at øge kvaliteten af dertilhørende grund- og efteruddannelser. Jeg ser det som en kæmpe styrke i forhold til at løse opgaven, at videncenteret har rod og udgangspunkt i Slagteriskolen i Roskilde, Erhvervsakademi Sjælland og University College Sjælland altså i hele uddannelseskæden, der er rettet mod praksis inden for fødevareproduktion, ernæring og sundhed, og dermed i arbejdet med mad og fødevarer i sine mange forskellige afskygninger, siger Kurt Pedersen.

Stor karriere i uddannelsessektoren
I sit virke som Forsknings- og udviklingschef ved Professionshøjskolen Metropol, var Kurt Pedersen blandt andet programleder for forsknings- og udviklingsprogrammet "Mad og Måltider".

Kurt Pedersen er uddannet cand.scient. i biologi og samfundsfag fra Københavns Universitet og har i bakspejlet særligt gjort karriere indenfor uddannelsessektoren - de sidste 17 år som leder på forskellige niveauer.

VIFFOS arbejder med at forbedre tilgængeligheden af sunde og sikre fødevarer i offentligt og privat regi.

VIFFOS samarbejder med et bredt udsnit af professionelle aktører og engagerer sig i alt fra rådgivnings- og konsulentopgaver til forskningsprojekter, som bruges til at skabe sundhedsfremme i befolkningen og til fornyelse og udvikling af grund- og efteruddannelserne indenfor fødevare- og sundhedsområdet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078