23948sdkhjf

Nu brygger Vestfyen også på dåser

Bryggeriet Vestfyen tog mandag en "ny" dåsekolonne i brug for at følge med udviklingen.
Borgmester i Assens, Finn Brunse (S), var til stede, da Bryggeriet Vestfyen mandag indviede en ny dåsekolonne.

Tidligere har bryggeriet kun tappet øl og sodavand på flasker, men med investeringen i dåsekolonnen ruster man sig nu til fremtiden.

Nødvendigt for at følge med udviklingen
- Jeg har aldrig brudt mig om øl på dåse, men vi må indrømme, at dåserne efterhånden har vundet så meget indpas hos forbrugerne, at det er nødvendigt for et moderne bryggeri at være i stand til at tappe vores produkter på dåse, siger direktør Poul Mark til LokalAvisen Assens.

Dåsekolonnen, der er købt brugt i Finland, har kostet ”et tocifret millionbeløb”, ifølge direktøren.

I første omgang bliver det bryggeriets kendte flaskeøl-sortiment samt læskedrikker, der skal tappes på dåser.

- Men vi forventer, at også vores mange specialøl inden længe kan tappes på dåsekolonnen, oplyser Poul Mark.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094